Hvordan skifter man et toilet?

Det er svært at komme uden om det: Et toilet er en nødvendighed i din bolig. Men toiletter holder ikke evigt, og derfor kan du få brug for en udskiftning af dit toilet.

I forbindelse med ombygning og restaurering vælger mange at udskifte deres toilet af ikke alene funktionelle men også æstetiske årsager. Løber dit toilet, er dette også en god grund til at skifte det – dette er nemlig både generende og belaster vandregningen.

Uanset om du skal udskifte dit toilet, fordi det ganske enkelt ikke virker mere, eller fordi du ønsker et pænere og mere moderne et af slagsen, er det relevant at vide, hvordan man skifter et toilet. Derfor giver vi hos Schyberg dig her et indblik i, hvordan vi bærer os ad med at løse en sådan vvs-opgave.

Sådan udskifter vi toiletter

Det første, vi gør, når vi skifter et toilet, er at lukke for vandet og skrue skruerne løs på det gamle toilet. På denne måde er det nemt at fjerne og giver samtidig adgang til det gamle tætningsmateriale, som ligeledes fjernes.

Herefter rengør vi muffen grundigt, således den er klar til at en ny plastmuffe monteres oven på denne. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skære den gamle muffe til i højden, men under alle omstændigheder mærker vi herefter op til det nye toilet, så vi ved præcis, hvor de nye skruer skal i.

Vi monterer derefter det nye toilet efter anmærkningerne, spænder skruerne i og fuger til sidst mellem gulvet og toilettet for at sikre et flot og holdbart resultat.

Når vandet tændes igen, er du klar til at bruge dit nye toilet.

Lad os klare udskiftningen af dit toilet

Hvis du skal have udskiftet dit toilet, står vi klar til at udføre denne opgave for dig. Kontakt os allerede i dag og hør mere om, hvordan udskiftningen af netop dit toilet kommer til at forløbe. Du er også velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Vi garanterer professionel udskiftning af dit toilet med øje for kvalitet og stabilitet. På denne måde kan du vide dig sikker på, at dit toilet holder mange år ud i fremtiden.

×